BUTIKKEN
ET HJEM AF DELIKATESSER
Med butikkens hvide paneler og blåstribet tapet, sætter vi rammerne omkring vores overdådige ostemontre, prydet med alt hvad en osteelskers hjerte begærer.
Følg med i produktionen fra butikken
For enden af butikken er et stort vinduesparti med udsyn til vores ostemejeri. Her kan du opleve osteproduktionen, mens du handler din ost. På butikkens hylder ligger oste og færdig lagrer, inden de er klar til at komme i montren.
Økologisk ost
Hos Ostemejeriet vægter vi økologien højt. Derfor er 90% af det ost vi selv producerer økologisk. De sidste 10% hører vinteren til, hvor der vil være mangel på mælk.
Smag dig frem
Det er vigtigt for os, at du har mulighed for at smage dig frem. Der vil derfor altid være “tag-selv” smagsprøver i butikken. Der vil i butikken desuden altid være betjening bag montren, hvor du selvfølgelig også har mulighed for, at smage alle vores andre oste.
Til børnene og andre der ikke har lyst til ost, har vi sørget for en lille saltkiks. Kiksen kan til hver en tid prøves med et stykke ost, hvis man har lyst til det.
Frisk bagt brød hver dag
Hos Ostemejeriet sætter vi pris en god krumme – vi bager derfor vores eget brød, så vi altid kan tilbyde dig nybagt brød til din ost. Vi slår dejen op og den langtidshæves i et døgn, hvorefter den bages.
Alt vores brød er økologisk og lavet på gode råvarer, hvilket er med til at give brødet en unik smag.