Skip to main content

Vores kontaktformular virker ikke i øjeblikket

Ring på tlf. +45 40 14 03 31 for bestilling

Ostebutik med et stort udvalg af speciali­teter

Salg af ost, nybagt brød og delikatesser i god kvalitet

Osted har i mange år været synonym med mælk og ost gennem Osted mejeri. Byens stolte mejeritradition blev brudt, da mejeriet desværre måtte lukke. Familien Svendsen bygger nu videre på den brudte mejeritradition og sætter fokus på osten i Osted.

Fra vores ostebutik i Lejre på Sjælland forhandler vi forskellige oste, herunder oste til tapas og oste til ostebord, ligesom vi også forhandler både brød, vin og specialiteter til skarpe priser. Vi har særligt mange kunder fra byer som for eksempel Roskilde, Ringsted og Køge, men vi har kunder fra hele landet, der gerne lægger vej forbi vores ostebutik.

Ostemejeri med egen ostemester

I vores ostekælder lagrer, passer og plejer vores ostemester størstedelen af de danske oste. Vores ostemester vil i mejeriet fremtrylle skønne mælke, flødeoste og smør i mange varianter. Mejeriet huser også en ostebutik og eget ostelager, hvor vi lagrer vores forskellige oste i helt op til 24 måneder.

Osten tages direkte fra kælderen og op i butikken, hvor du og familien er velkomne til at komme og smage på alle de forskellige ostevarianter og se nærmere på vores forskellige tilbud.

I vores ostebutik finder du oste til alle livets lejligheder

Osten har været med os hele livet, og vi forbinder alle osten med noget bestemt.

Det kan være weekendmorgenerne og de lune boller, det overdådige tapasbord tilhørende et koldt glas hvidvin eller den hurtige rundtenom, når der ikke er tid til andet.

I vores ostemejeri kender vi til osten og dens mange opgaver.

Derfor har vi gjort det til vores mission at sørge for, at du kan få en god ost til alle livets lejligheder til en billig pris i forhold til den høje kvalitet, du får.

Vi arbejder så lokalt som muligt

Hos Ostemejeriet bestræber vi os på at arbejde så lokalt som muligt.

Derfor er vores egne oste fremstillet af frisk mælk fra Osteds økologiske malkekøer. Malkekøer som græsser kun 500 meter fra mejeriet.

En verden af ost – med fokus på den gode smag og det gode håndværk

I vores ostemejeri producerer vi ikke bare oste. Vi producerer god smag og godt håndværk.

En ost er meget mere end blot “mild” eller ”stærk”. Osten er en nuanceret fødevare, der kan indeholde et utal af forskellige smage, teksturer og konsistenser – karakteristikker vi hos Ostemejeriet går højt op i.

Besøg vores ostemejeri og gå på opdagelse i en verden af ost!